BARF
OPDATERING: Efter nøje overvejelse besluttede vi at give tørfoder en chance mere, så Lasse har siden november 2007 spist Arion Premium tørfoder og det fungerer rigtig godt. Hans pels er stadig rigtig flot og han er en flot og sund hund.
Men vi synes stadig, at I skal have lov at læse om vores erfaringer med BARF og have lidt gode råd med på vejen.
Rigtig god læselyst!
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi begyndte at BARFe i slutningen af Marts måned 2005 efter at have været adskillige tørfoderprodukter igennem og ikke længere følte at Lasse´s madløsning skulle findes i tørfoderverdenen.
Han havde tendens til skæl og skiftevis fedtet og meget tør hud og havde meget afføring på samtlige af de tørfoderprodukter vi prøvede på ham. Vi var i syv sind og vidste til sidst ikke hvad vi skulle fodre vores hund med. Da min søster, Berit, ikke så længe forinden have købt en Berner Sennen hvalp fra Østrig, som blev BARFet, blev råfodring det næste alternativ.
Vi er rigtig glade for at være skiftet over til råfodring. Det gør madtid meget hyggeligere for både os og Lasse. Lasse har altid været meget madglad, men når vi står og pakker kød ned eller laver grøntmix begynder han at snakke på livet løs og så tigger han bare som aldrig før. Det er ægte madglæde man ser, når man fodrer på den måde. Og man bliver helt fascineret af sin hund, når han på små 10 min kan spise sig igennem en hel kylling på 1.5 kg.
Man kan også tydeligt se forskellen på hans pels osv. Han er kulsort og skinner uden det mindste spor af skæl og han er faktisk blevet temmelig blød. Desuden har vi bemærket en enorm reducering af forhudsbetændelse hos ham. Dyrlægen siger jo at enhver hanhund med respekt for sig selv skal have lidt forhudsbetændelse og efter vi har skiftet ham over på BARF er det virkelig minimalt i forhold til da han var på tørfoder.
Hvor stammer BARF fra?
Ordet BARF betyder Biological Approbiate Raw Food (Biologisk Rigtigt Råt Foder) eller Bones And Raw Food (Ben Og Råt Foder).
Råfodringen blev genopdaget af Dr. Ian Billinghurst fra Australien i starten af 1990, men metoden har eksisteret længe dog ikke så meget blandt alm. hundeejere og det gav Dr. Ian Billinghurst anledning til at bringe det frem i lyset under navnet BARF.
Der er siden kommet flere forskellige fortolkninger af råfodring, som alle går ind under BARF, men metoderne kan være meget forskellige afhængig af hvem man spørger.
Hvorfor fodre råt?
Mange, som hører om råfodring for første gang, forstår ikke hvorfor nogen hundeejere tør og gider at fodre deres hund med råt kød og ben. Mens andre, som fodrer med råt, ikke forstår hvorfor nogen hundeejere giver deres hund tørfoder. Sådan er folk så forskellige og hunde ligeså.
Mennesker har et ordsprog som hedder: "Du er hvad du spiser" og det gælder i høj grad også for vores hunde. Man kan derfor ikke helt lade være med at sammenligne tørfoder med fastfood mad til mennesker. Det er nemt, spiseligt og hurtigt. Men er det sundt??
Tørfoder kom først frem for 60-70 år siden og er derfor stadig "nyt" i hundeverdenen. Før tørfoderet blev hunde fodret med hjemmelavet mad og statistikker viser at hundene dengang levede længere og uden så meget allergi, HD osv., som mange hunde døjer med i dag. Dette er dog også påvirket af dårlige sammensætninger af parringer osv., men statistisk set levede flere hunde med færre sygdomme før tørfoderet blev hverdag.
BARF går i alt sin enkelthed bare ud på at fodre hunden udfra hvordan den ville leve ude i naturen. Hunden er trods alt bare en tam udgave af ulven. Alt det indvendige er stadig et rovdyr, så hvorfor ikke fodre hunden med det den har spist siden lang tid før den blev gjort tam. Den er jo i bund og grund et kødædende rovdyr og en jæger… at vi så har gjort den til et dejligt husdyr, en ven gennem livet, burde da ikke påvirke dens oprindelige natur……… eller??
Hvad er forskellen på tørfoder og BARF?
Hvis du tager et kig på din hunds tænder vil du kunne se at de stadig er opbygget ligesom ulvens. Tandsættet har ikke ændret sig og tørfoder giver ikke tænderne den udfordring der er med til at gøre tænderne stærke og de renser ikke tænderne på samme måde.
Når en hund spiser råt bruger den forskellige dele af munden til forskellige opgaver, hvorimod med tørfoder er det som regel kun en enkelt del af munden, der er i funktion, da der jo ikke er afveksling i madens hårdhed og struktur.
En hund, der spiser BARF bruger sine tænder således:
Hjørnetænderne bruges til at dræbe dyret og flænse det. Det lyder dramatisk, men sådan er det. Også selvom vi har ”dræbt” dyret på forhånd.
Fortænderne og de forreste hjørnetænder afklipper lunser af kødet.
Og til sidst ryger det igennem de bagerste kindtænder som klipper de store lunser i nogle mindre stykker kød og knuser eventuelle ben.
En anden stor forskel på at fodre råt og med tørfoder er at hunden fordøjer det rå meget hurtigere end tørfoderet. Man siger som regel at tørfoder er 24 timer om at komme igennem systemet, hvor det rå kun er 4 - 8 timer om at komme igennem systemet. Det betyder dog ikke at hunden så skal luftes hver 4. time, som jeg har hørt folk spørge om mange gange.
For de hundeejere, der bor i områder, hvor de fine sorte høm-hømposer er et must vil der også kun være optimistiske ting at sige. Mængden af afføring reduceres væsentligt, da hunden bruger meget mere af maden og lader mindre komme ud som ”affald”. Vi gik fra afføring 3-4 gange om dagen i store mængder til 1-2 gange om dagen i meget små mængder og det kunne altså mærkes på posen. Nu er vi ikke længere nødt til at bruge begge hænder ;-).
Selvfølgelig er det nemmere og hurtigere at give sin hund tørfoder, så inden man kaster sig ud i det rå skal man lige tænke over at der altså bliver brug for en del fryserplads (vi har selv en kummefryser kun til Lasse´s mad), det vil være nødvendigt at vaske madskålen oftere og der vil gå noget mere tid med at købe mad til hunden og pakke det ned. Men når man først har gjort dette er det faktisk meget nemt. Så tager man bare posen ud af fryseren, tør den op og vupti ud i skålen...Så er der serveret. Så du behøver ikke at knokle med maden hver aften.
Hvordan starter man på BARF?
Allerførst skal man helst starte med at faste hunden i min. 24 timer så alle rester af tørfoder er ude af systemet.
Tørfoder og råt er ikke en god blanding. Da de fordøjes med forskellige hastigheder kan tørfoderet bremse det rå og dermed skabe en stor bakteriebombe i hundens tarmsystem, som vil vise sig i voldsom diarre og ubehag for hunden. Derfor vil jeg ikke anbefale at blande det sammen i starten, som mange hundeejere helst vil. Det er ikke til din hunds bedste at gøre det på den måde.
Når man så har overstået de 24 timers faste begynder man med at give hunden enten kun kallun eller kun kylling og det gør man i en uges tid.
Efter ugen er gået begynder man langsomt at tilføre lidt mere i hundens kost. Vi begyndte med at give grøntsagsmix sammen med kallunen som det første. Nye ting skal ikke gives i store mængder og ikke sammen med andre nye ting før I kan se hundens reaktion på maden. Det er jo trods alt helt nyt og maven skal lige vænne sig til den nye mad. Men der vil langsomt komme mere og mere på listen over mad, som hunden kan spise og hundens mave vil også vænne sig mere til at blive introduceret til ny mad.
Fodermængden svarer til x antal procentdel af hundens vægt afhængig af hundens alder og aktivitet.
Som hvalp skal hunden have 10 % af sin kropsvægt.
Som junior/unghund skal den have 3-8 % af sin kropsvægt
Som voksen skal den have 2 % af sin kropsvægt
Er det en meget aktiv voksen hund skal den have 3 % af sin kropsvægt.
Det er sådan en standard målestok man har, men det er KUN dig, der kan se om mængden passer til din hund. Bliver den for tynd sætter du mængden op og bliver den omvendt for tyk, så sætter du mængden ned. Lasse får ca. 3.5 % af sin kropsvægt, da han er meget aktiv, når han er ude og gå tur. Så han passer ikke helt ind i formlen. Det vigtigste er at forholde sig til disse tal som retningslinier og ikke som slaviske mål.
Så en god hovedregel når man fodrer råt er: Kig på din hund!!
Hvordan fodrer man råt?
Man skal som hovedregel vide at okse, ko og svin er svært fordøjelige og skal derfor ikke gives i for store mængder i starten.
Fjerkræ, kanin og lam er derimod let fordøjelige og er altid nogle af favoritterne, når der skal købes ind herhjemme.
Små dyr som fjerkræ, lam, kanin er det man kalder logisk kost. Det er sådanne dyr hunden ville fange i naturen, hvis den var vild. Jeg tror ikke at nogen har set en hund eller en ulv nedlægge en fuldvoksen okse.
Hele fisk med hoved, hale og det hele er super lækre. Fede fisk hører til favoritterne hos vores labrador. Når man giver fisk jævnligt kan man helt undgå at købe dyr fiskeolie. Det får hunden jo helt naturligt, når den spiser fisk. Øjnene på fisk er de rene vitaminbomber, så de skal bestemt også spises.
Jeg vil råde til ALTID at fryse svin og fisk ned så evt. parasitter dør inden hunden får det. Jeg fryser alt mad ned først, så er man jo på den sikre side.
Store mængder indmad kan give hård mave, men lige hvad der er en stor mængde for netop din hund kan man kun finde ud af ved at prøve sig frem.
Ben kan også give hård mave. De første par gange vi gav ben smurte vi det ind i olie eller i æblecidereddike, så det gled lidt lettere på vej ud igen. Men det har Lasse ikke rigtig brug for længere, så nu får han det kun, hvis han skal spise et meget stort benmåltid. Man skal ikke blive nervøs, hvis hunden efter et benmåltid kaster benstumper og gul væske op. Det betyder bare at der var nogle stykker hunden ikke kunne fordøje ordentligt og så er det kun godt at de kommer op igen. Hunden vil som regel også sove mere efter et benmåltid, idet maven arbejder på højtryk. Det er der heller ikke noget unormalt i.
Første gang Lasse fik et kalkunlår var det spist på max. 2 min, men ikke længe efter kom der et helt lår op igen. Han var simpelthen bare for ivrig. Sker det for din hund kan du bare lade som ingenting og lade det ligge, så går der ikke mange sekunder før hunden er i gang med at spise det igen og så længe det ikke har ligget i lang tid, så skader det ikke at hunden spiser det igen. Det er helt normalt. Og man vil også kunne se at anden gang bliver der brugt lidt mere tid og teknik på maden.
Det er vigtigt at give hunden en balanceret og afvekslende kost og det er derfor meget rart at have en madplan, så man kan følge med i hvad hunden får at spise hvornår og hvad der så er godt at give dagen efter osv.
Lasses madplan ser således ud:
Dag 1: 1 hel Poussin (Morgen) – Grøntmix og kallun (aften)
Dag 2: Kalkunhalse (Morgen) – Sild (aften)
Dag 3: Kyllingehalse (Morgen) – Grøntmix og vildt (aften)
Dag 4: Ben (Morgen) – Hakket kød (aften)
Dag 5: Kalkunhalse (Morgen) – Grøntmix og kallun (aften)
Dag 6: Kyllingehalse (Morgen) - Makrel i tomat (aften)
Dag 7: Ben (Morgen) – Grøntmix og strube/lunger (aften)
Dag 8: 1 hel poussin (Morgen) – Lever/hjerte (aften)
Dag 9: En hel laks
Dag 10: Fastedag
Dag 11: Kalkunhalse (Morgen) – Grøntmix og kallun (aften)
Dag 12: Kyllingelår (Morgen) – Vildt (aften)
Dag 13: Kyllingehalse (Morgen) – Grøntmix og torskerogn (aften)
Dag 14: Ben (Morgen) – Strube/lunger (aften)
Dag 15: Kalkunhalse (Morgen) – Grøntmix og hakket kød (aften)
Dag 16: Grisehaler (Morgen) – Tun i vand (aften)
Dag 17: Kyllingehalse (Morgen) – Grøntmix og kallun (aften)
Dag 18: Kalkunhalse (Morgen) – Lever/hjerte (aften)
Dag 19: En hel kylling
Dag 20: Fastedag
Dag 21: Ben (Morgen) – Grøntmix og vildt (aften)
Dag 22: Kyllingehalse (Morgen) – Sild (aften)
Dag 23: Grisetæer (Morgen) – Grøntmix og strube/lunger (aften)
Dag 24: Kalkunhalse (Morgen) – Hytteost (aften)
Dag 25: Kyllingehalse (Morgen) – Grøntmix og kallun (aften)
Dag 26: 1 hel poussin (Morgen) – Vildt (aften)
Dag 27: Kalkunhalse (Morgen) – Grøntmix og tun i vand (aften)
Dag 28: Ben (Morgen) – Lever/hjerte (aften)
Dag 29: En hel kanin
Dag 30: Fastedag
Lasse får 400 g grøntmix hver 2.dag, 350 g kød/fisk/indmad og 350 g RKB om dagen. Mængden kan dog skifte. Jeg gider ikke at skære 100-200 gram ben fra fordi at der er for meget, så får han det hele.
Engang imellem får han et (skoldet) råt æg eller et fed hvidløg som et lille supplement. Det er sundt og Lasse elsker det.
Planen er bare en hjælp til at holde lidt styr på maden. Engang imellem kommer der lige en ekstra dag, hvor han får en hel kylling, en hel laks eller en hel kanin og så ryger planen jo lidt i vasken den dag, men det generer skam ikke Lasse spor. Så bruger hans mave bare tid på at fordøje alt den mad han fik på en gang og så sover han lidt mere.
Vi går meget op i at Lasse ikke får sin mad på samme tidspunkt hver dag. På den måde er hans mave ikke indstillet på at den SKAL have mad præcis kl. 18.00 eller hvornår man nu er vant til at give sin hund mad. Hvis en hund kommer ind i en rutine med at få mad på de samme tidspunkter, så har man et problem, når man kommer til en evt. fastedag. Hunden vil konstant tigge om mad og af og til kan man komme ud for at den kaster galde op fordi at den mangler noget at putte i maven. Ved at skifte tidspunkterne fra dag til dag forebygger man dette. En vild hund får jo heller ikke maden serveret på samme klokkeslæt hver dag.
Selvom vi fodrer råt, så får Lasse altså kogte kartofler, ris, pasta og andet godt, hvis der er noget tilovers fra vores aftensmad. Det er ikke en del af fodermetoden BARF, men det mætter alt sammen og det skader ikke hunden. Sådan noget hænger vi os ikke så meget i.
Hvis han får dårlig mave, så kører vi på fuldstændig samme skånekost som alle andre. Helt udkogte ris, kogt kylling (uden ben) eller kogt hvid fisk. Her er rå kaninmave dog også en super løsning.
Hvis afføringen bare er lidt løs er det et tegn på at hunden har fået for meget grønt. Hvis afføringen til gengæld er meget hård har hunden fået for meget ben. Når hunden har fået et stort benmåltid vil afføringen normalt være lidt mere gul eller hvid og man kan komme ud for at det er en slags tør pulver der kommer ud i den anden ende.
Hvilke madmuligheder er der i BARF?
Her er nogle eksempler på hvad man kan give sin hund:
RKB (Rå Kødfulde Ben):
Kyllingehalse, fjerkræsskrog, ko-, gris- og lammeribben, kylling/fjerkræ-vinger, haler, grisetæer, griseører, suppemarvben, underbensknogler og kalkunfødder og meget mere.
Kød:
Kallun, oksekød (helst med høj fedtprocent), kalvehjerte/-lever, kyllingehjerte/-lever, fisk (hele sild, laks mm.) tun, torskerogn, lammekød/-hjerte, and, kanin, hjort, rensdyr osv., struds, ged, tunge, nyrer, lunger, oksepenis, kalkun, makrel i tomat og meget meget mere.
Grøntsager:
Broccoli, blomkål, salat, aubergine, courgette, gulerødder, spinat, grønkål, ærter, majs, tomater (flåede tomater), squash, blegselleri, selleri, agurk, sukkerroer, rabarber, græskar, græs, bønner, avocado, champignon. Man kan næsten bruge alle grøntsager, man skal bare være opmærksom på, hvilke slags der generelt er skadelige for hunde. Visse typer grønt skal man holde i små mængder, da de i store mængder er giftige for hunde.
Frugt:
Æbler (uden kernehus), bananer, pærer, klementiner, ferskner mm. (Ikke vindruer)
X-tra:
Æg, hvidløg, A38, rejer og æblecidereddike. Man kan også give vitamintilskud i alle mulige former f.eks. E-vitamin, drikke aloevera mm.
Der er selvfølgelig mange andre muligheder, men her var bare lige et lille udvalg at komme i gang på og så er resten bare op til fantasien og pengepungen.
Der er mange muligheder i at fodre råt. Så tilbage er kun at sige…
God fornøjelse!
Nyheder