|
|
|
Historie Mit navn er Lasse og jeg er en flot sort labrador. Jeg er født d. 7 februar 2003. Mit rigtige navn er Kenzo´s Canasta, men det er ikke noget jeg bruger. Det står bare i min stambog. Jeg flyttede, i en alder af ca. 14 uger, ind hos en lille familie i Ishøj. Da min daværende ejer startede på arbejde, da jeg var ca. 5 måneder, fandt hun Anni til at lufte mig og passe mig, når hun havde travlt. Hende har jeg tilbragt meget tid med og det var hyggeligt at være på ferie hos hende og hendes kæreste John engang imellem. Men jeg er en meget aktiv hund og min daværende ejer havde en mistanke om at jeg var stresset og understimuleret (jeg havde nemlig for vane at ødelægge alt derhjemme, så min ejer havde givet mig en dum og stram mundkurv på, så min pels blev slidt af og blev lilla og jeg fik dumme sår og hævelser på læberne), så hun mente at det bedste for mig ville være at komme til et nyt hjem og i starten af November 2004 blev beslutningen taget. Jeg skulle flytte. Anni græd og tiggede om at måtte overtage mig, men min daværende ejer besluttede sig for at sende mig til Tyskland. Men det ville Anni ikke gå med til og heller ikke John (Anni´s kæreste), Berit (Anni´s søster), og resten af familien og vennerne. Hun tiggede og tiggede for at få lov til at købe mig og med gode venners hjælp lykkedes det. Dagen inden jeg skulle afsted til Tyskland fortrød min daværende ejer og solgte mig til Anni og John. Nøj, hvor var de glade allesammen. Så den 6 November 2004 fik jeg mit nye hjem her hos John og Anni. Anni hentede min kurv, papirer, mad osv. samme dag og sådan fik jeg mine nye ejere, Anni og John. Og jeg bor stadig i Ishøj, så jeg er tæt på alle mine sædvanlige gå-tur steder og har fået mange gode venner. Jeg er en rigtig flot hund med masser af energi og jeg kan sagtens være alene hjemme nu uden at lave ballade. Jeg har ALDRIG lavet ballade hos Anni og John, men jeg ved jo også at de elsker mig og kommer hjem til mig igen, når de går. Og de har smidt mine mundkurve ud. Dem har jeg aldrig haft på her, så jeg er blevet rigtig flot ;-). Jeg elsker mit nye hjem. ----------------------------------------------------------------------------------------------------- Vi er Lasse´s tidligere ejer dybt taknemlige for, at vi fik lov at købe ham. Det var det bedste hun kunne gøre for ham og det har hun givet os ret i. Hun havde for meget om ørene til at tage sig af en hund, der kræver den opmærksom, som Lasse nu engang gjorde og gør. Lasse var fejlernæret, dvs. han ikke fik det foder, der passede til ham, og han var ikke blevet plejet, så da vi overtog ham var det første vi gjorde at skifte foder på ham og give ham et bad, det trængte han til. Han var ikke helt så sort som han skulle være og med skæl, meget udflåd fra øjnene, ekstremt meget forhudsbetændelse og snuden helt ødelagt af mundkurven, så han bestemt ikke køn ud da han flyttede ind. Alle dyrlægetjek osv. var overholdt fra tidligere ejers side, så det meste var kosmetiske skavanker. Vi var meget til dyrlæge i starten og fik tjekket op på Lasse´s helbred pga. problemer med foderet og fik lavet simple ting som at få klippet negle, renset ører mv. Efter næsten 5 måneder med det ene foderskift efter det andet mente vi ikke længere at det helt rigtige foder til Lasse skulle findes i tørfoderverden og i slutningen af marts 2005 skiftede vi ham over til BARF (råfodring). Vi havde tidligere fået at vide af tidligere ejer, at Lasse ikke kunne tåle ris, men det har enten været et tilfælde eller også er han vokset fra det. Han får tit ris og pasta og vi har heldigvis aldrig oplevet dårlig mave ved noget af dette. ----------------------------------------------------------------------------------------------------- I November 2007 besluttede vi at sætte Lasse tilbage på tørfoder. Vi havde længe overvejet det og undersøgt de forskellige mærker igen. Det var blevet en krævende omgang at holde gang i råfodringen på den bedst mulige måde. Vi fodrer nu med Arion Premium og resultatet har været over al forventning. Afføringen er minimal og pelsen er stadig kulsort og blød. Han elsker sit foder og småsynger, når vi nærmer os foderspanden.
|